Ofte stillede spørgsmål

42 banker tilbyder nu Dankort med Apple Pay. Jeg har ingen professionel involvering her, men bankerne kommer nok ikke til selv at presse på. Derfor denne viderebringelse af info fra Dankort:

“Vi har dagens – måske – bedste nyhed til dig lige her 🎉 Fra i dag kan kunder i mere end 40 banker betale med Dankort i Apple Pay 📱💳

Det betyder at 4 ud af 5 med et Visa/Dankort nu kan betale med Dankort, når de betaler med Apple Pay 🥳🥳🥳🥳

Det betyder også, at de forretningsdrivende kan se frem til endnu flere betalinger med Dankort, som for de fleste butikker er det billigste kort at tage imod.

Bruger du allerede Apple Pay? Slet dit Visa/Dankort og tilføj det igen for at kunne betale med Dankort. 🔄📲”

Kan det virkelig være rigtigt - Jeg mistede min bror, og da en af mine forældre heller ikke er her mere skulle jeg arve den afdøde forældres andel. Men det er jo komplet latterligt at langt over halvdelen skal afleveres til stat og skiffteret.

Det er ikke mig.

Vi er en almindelig familie med to voksne og to børn, og vores nødopsparing er sat til 6 måneders udgifter, dvs. vi har en nødopsparing på ca. 170.000 kr.

Hvor stor er din nødopsparing, og hvordan er du kommet frem til tallet?

Jeg er helt grøn i renter og økonomiske markeder. Man har i noget tid sagt at man forventer renten vil falde hen over 2025. Når Trumps toldkrig pludselig sender chok gennem aktiemarkedet og der er markante fald som vi ser de her dage, vil man så typisk se renten gå ned eller op som resultat?

Grunden til min pludselige interesse er, at jeg skal overtage hus d. 1. august, og er i tvivl om jeg skal vente med at lave mit lån og håbe på rentefald eller bare låse det nu og ikke få en højere rente

Min kæreste og jeg flytter snart sammen i ny lejlighed, og vi skal i den forbindelse have en indboforsikring sammen. Vi har begge Lærerstandens Brandforsikring (LB), som vi ønsker at beholde.

LB fortalte os, at vi i denne forbindelse bør overveje, om vi skal sætte vores forsikringssum højere, da vi nu er to personer under samme tag. Vi har tidligere begge haft den mindst mulige forsikringssum (lidt over 800.000), hvilket jeg altid har følt var en høj sum, hvis jeg tænker på de primære værdier i huset (sofa, tv, hvidevarer, ...). Men ærligt talt ved jeg ikke, hvad man skal tælle med i dette tal, og om der er noget jeg overser. Hvordan bør man regne sig frem til en fornuftig forsikringssum?

Vi er begge i starten af 30'erne.

Hej derude

Min kæreste og jeg er i tvivl ift. hvordan vi smartest finansierer et huskøb.

Situationen: - Huset står til 2.295.000dkk - Vi har 200.000dkk klar til udbetaling Banken har sagt god for dette og vi kommer til at have et fornuftigt rådighedsbeløb. Så der er egentlig ikke nogen problemer.

Tvivlen kommer dog af, at min kæreste har et holdingselskab, hvori der står ~1.000.000dkk i kontanter og hvor meget giver det mening at trække ud?

Vi har overvejet at trække ud, så vi undgår banklån helt eller delvist. Men hvad giver bedst mening i det store billede??

Bonusinfo: - Aktuelt er der ikke andet end kontanterne i holdingselskabet, men planen er er at en del af dem skal investeres i ETF'er eller lignende. - Da vi ikke er gift, så trækkes de første 67.500dkk ud til 27% i skat og opefter er det til 42%.

Hej Reddit,

Så blev det min tur til at høre jeres mening omkring et hus vi har været ude at kigge på. Vi har kontaktet forskellige firmaer, men synes også det kun være rart med lidt info og historier fra den virkelig verden.

(Tilstandsrapporten kan hentes her: https://fileport.io/fDMXxtyCKHb4 )

Boligen har en del sætningsskader både udvendigt og indvendigt, og vi vil derfor gerne høre jeres umiddelbare tanker omkring den risiko det udgør?

Det der står i tilstandsrapporten skræmmer os er: "Sokkel er revnet og revnen er synlig på indvendig side flere steder mod nordvest og mod sydøst. Revne/revnedannelserne vurderes ikke at være i ro. Yderligere skadesudvikling må forventes."

- Er der nogen som ved hvad dette menes og hvad det vil betyde?

Derudover står der at der er skiftet tag i 2022, men allerede nu er der markeret som at der er:

Tagpap har lunker, dampbuler og vandansamlinger flere steder: "Der er risiko for vandindtrængning og dermed følgeskader. Der er synlige tegn på skade i omkringliggende konstruktioner. Se skade i badeværelse mod øst."

Det virker underligt at der er nyt tag fra 2022, men stadig synlige ting på vandindtrængning etc. Er der nogle af jer som har oplevet dette før?

Min familie har i flere generationer ejet et sommerhus. Senest har ejerfordelingen været 50% / 50% mellem min farmor og hendes søster. Desværre døde min farmor sidste år og derfor har min far arvet hendes andel på 50%, som der er betalt arveafgift for. Min fars moster/farmorens søster lever endnu, men har ligeledes testamenteret hendes andel af sommerhuset på 50% til min far også. Min far vil dog gerne begynde at sælge/give %’er af sin nuværende andel til mig og min bror og i bedste fald også købe hans moster fri, da hun ikke kan eller ønsker at bruge huset længere - det har også været på tale, at hun kan begynde at overdrage hendes andel, mens hun endnu lever. Både min bror og jeg interesseret i at se på en model for ejerskifte også, da vi begge benytter sommerhuset og kan se en i fremtid i huset sammen med vores familier.

Men hvordan gøres dette lettest og hvad er de gode råd ift. advokat, skat og ejerskifte. Hvor starter man?

Spørgsmål til panelet.

Jeg har ved min nuværende arbejdsplads pension med diverse forsikringer - herunder tab af erhvervsevne (TAE).

Hvis jeg skifter arbejde og dermed skal ind under en anden pensionsordning skal jeg afgive nye helbredsoplysninger. Den nye pensionskasse vil dog ikke tilbyde forsikring på TAE, da de mener jeg er i risikogruppe (har haft benyttet en psykolog indenfor de sidste 5 år så har en “rød plet” i min journal).

Er jeg de facto bundet til min nuværende arbejdsplads, da jeg ikke kan opretholde min forsikring for TAE hvis jeg skifter arbejde?

Eller har jeg misforstået den information jeg har fået, og at det kun er hvis jeg ønsker andre dækninger end jeg har nu, at de vurderer på mine helbredsoplysninger?

Som de fleste andre modtog jeg beskeden fra vurderingsstyrelsen om at jeg ville få et lån af ukendt størrelse og takkede pænt nej tak gennem deres link.

I dag modtog jeg dog den glædelige (?) nyhed om at mit lån var blevet bevilget.

NEJ, jeg gider ikke påtvinges et lån på 527 fårking kroner…

Nu må i simpelthen fyre de snustyggende, torsdagsskageædende jordemoderkaffedrikkende forkromede listeforvalterkonsulenter, der har sat det makværk i verden og ansætte nogle voksne i stedet.

Det her ender i hvert fald på Ombudsmandens bord. Bureaukrati bekæmpes jo som bekendt med bureaukrati.

Rant over og kan i nu nyde solskinnet inden vi også skal betale skat af det! 🤣

Hej Reddit

Jeg håber, der er nogen her, som har prøvet noget lignende eller kan give lidt indsigt.

Jeg er netop blevet afvist til privatleasing af en bil, hvor Santander står for finansieringen. Problemet er, at de ikke vil oplyse årsagen, udover at “det ikke er pga. økonomien”.

Er der nogen, der har oplevet lignende – eller som ved, hvad det kan skyldes, hvis det ikke er økonomi?

—————————————— Opdateret: Efter råd har fra tråden, fandt jeg ud af at jeg havde lavet en “Kreditadvarsel” i CPR sikre mig mod identitetsmisbrug efter en der havde et muligt læk af mine private oplysninger.

Har ledt med lys og lygte, men kan ikke finde svar på flg.:

Antag, at jeg køber en lejlighed til DKK 10M, som har en offentlig vurdering på DKK 7M. Jeg får dermed en 'skatterabat' da beskatningsgrundlaget er 30% under markedsværdien.

Den offentlige værdi af lejligheden er sat & vægtet ud fra nogle referenceboliger.

Mit spørgsmål er; vil den faktiske handlespris, DKK 10M, nogensinde blive den offentlge vurdering? - Måske -20% jf. forsigtighedsprincippet - eller er det kun handlespris på referenceboligerne der fastsætter den offentlige vurdering?

Jeg spørger, da forskellen bliver større jo dyre boligerne er - og hvis skatterne ændrer sig fra f.eks DKK 10K/mdr til 20K/mdr betyder det hurtigt en 2-3m på prisen.

Hej kloge mennesker. Jeg er rimelig ny på ejer marked og vi har lånt 2 mill til en rente på ca 3,5 % variabelt rente. Jeg har fået to mails de sidste par måneder fra banken, hvor de skriver renten er sat 0,25 procent ned (to gange). Vi betaler 33.000kr hver tredje måned på vores lån, det syntes jeg er mange penge… men jeg stresser ret meget over aktiemarkedet og udsigten til en krise der kunne blive rigtig slem?

Jeg vil gerne sikre min familie en fremtid hvor vi kan klare os, uden alt går fuldstændig galt.

Så mit spørgsmål er, om i syntes det kan betale sig at omlægge lånet til en fast rente, selvom den er relativt høj ca 3 % for at sikre sig imod en rentestigning der går helt galt?

Hvad mener I?

Til jer i revisorbranchen. Hvilken A-kasse og fagforening bruger i ? Er den branche specifik ?

Min kæreste og jeg har samlet SU gæld for 450 t.kr

Vi ønsker at afvikle gæld hurtigst muligt men hun hopper på barsel inden længe.

Samtidig har vi ingen opsparing da hun har været på SU indtil for nyligt. Samt afvikles min først fra januar

Vi drømmer om hus. Men udsigten er langt ude i fremtiden.

Ønsker en større bil og ved godt rent økonomisk er det dummeste at stifte mere gæld. Men føler godt nok tilstedeværelsen er lidt sørgelig :/

Vi har en lille mikrobil. Barn på 3 og en mere på vej. Hver dag når jeg sætter mig ud i bilen synes jeg oplevelsen er nederen og træls.

Arbejder i finans. Men bor til leje, har en mikro bil, og en gæld på 450 t.kr Damn det føles surt.

Nogen tanker ? :) eller nogen gode råd til at overvinde de der nederen tanker og jalousien i forhold til materielle goder

Jeg er lidt i tvivl. Jeg har i begyndelse sagt at skat skal tage skat fra min løn, men synes de bør tage fra min su som er 3.000, da jeg synes de tager så meget af min løn og at jeg vile have flere penge om måneden hvis de tager fra min SU. Men de anbefaler jo at man trækker skat, der hvor man tjener mest. Hvad er logikken bag det? Og bør jeg bare følge det så? Forstår ikke skat.

Hej alle,

Jeg har investeret i Ethereum Tracker One fra CoinShares (via Nordnet), altså et certifikat der følger kursen på Ethereum – ikke selve kryptoen.

Er der nogen, der ved: • Hvordan skal det beskattes i Danmark? • Skal det med i årsopgørelsen som kapitalindkomst eller aktieindkomst? • Er det lagerbeskattet eller realisationsbeskattet? • Og i så fald, hvilke felter i TastSelv skal man bruge?

Jeg kan se, det ikke er krypto, men heller ikke en aktie – så jeg er lidt i tvivl.

Hvis nogen har prøvet det før eller har fået vejledning fra SKAT/revisor, må I meget gerne dele jeres erfaring.

Tak på forhånd!

Jeg fatter hat. Sidste år var identisk ift. SU og der fik jeg 4000kr tilbage. Hvad er forskellen fra 2023 og 2024?

Hej, så er told krigen startet, og det kan jeg godt se på min månedsopsparing.

Jeg er hvad man nok vil kalde financially illiterate, har hvertfald ikke en stor forståelse for aktieverdenen, så håber på at der sidder en derude og kan give mig lidt gode råd.

Vedhæftet er min månedsopsparing. Den er styrtdykket efter trumps nye straftolde, oh mit spørgsmål er om jeg skal sælge det hele for at redde mest mulig nu, eller bare lade min månedsopsparing køre videre.

Pt. Indsætter jeg ikke penge på den da jeg er på SU. Men vil være ret så ked af at miste pengene derinde.

Jeg ved godt at den har været oppe at vende før men:

Jeg er ingeniør, og har egentlig aldrig benyttet mig af IDA forsikring. Jeg har prøvet at beregne nogle gange, men det giver bare aldrig nogen reel besparelse, og på det sidste virker det som om at det er blevet markant dyrere. Jeg har også adgang til LB, og har prøvet at strikke nogle tilbud sammen så tæt på 1:1 (med IDA Guld priser) som jeg kan, hvilket ender ud i:

Hus: Gider IDA slet ikke beskæftige sig med, da det er bevaringsværdigt kategori 2. LB dækker alles, inklusiv merpris for restaurering til originalt. Jeg har dog fået "lov" til stadig at have IDA guld, nu de ikke kan tilbyde mig husforsikring, hvis jeg forsikrer direkte i Tryg, som er latterlig dyr.

Bil: Meget sammenlignelig prismæssigt. IDA er dog noget mere hidsige med at forhøje præmien ved hver skade. LB har fri kilometer, hvilket gør den væsentlig billigere, hvis man kører meget og de stiller lånebil til rådighed kvit og frit?

Indbo: LB er markant billigere, dog ser det ud til at IDA har pludselig skade inkluderet i alle pakker.

Ulykke: Her er IDA billigere trods alt. Dækning er sammenlignelig

Hund: Her er IDA simpelthen grinagtigt dyr, og prisen nærmer sig det tredobbelte af hvad jeg skal give hos LB.

Herudover er der "Trygfaktoren" som man skal have i mente, da Tryg ikke ligefrem har det bedste ry når det angår skadesbehandling, som går ud over tyveri af billige cykler og smadrede telefoner.

Er der noget jeg overser? Jeg får konstant tudet ørene fulde med at IDA er billigere og bedre en alle andre (også LB), men er det reelt set bare en måde at bondefange studerende ind i fagforeningen? Er de forhenværende gode priser efterhånden ædt op af Trygs prisstigninger? Er der noget jeg ikke fatter?

Hjælp!

Rådet hedder at man ikke kan time markedet, men at begynde lige nu føles lidt som at starte ud med at prøve at gribe en faldende kniv. Eller investere ens døde oldemors penge i Intel.

Burde man holde på kontanterne, og se an hvor dybt krateret bliver? Obligationer i stedet? Højrentekonto?

Måske ikke så meget et spørgsmål, men vi har (2 voksne - 2 børn) ledt efter en bolig i ca 10 måneder. Vi bor på Østerbro men vil gerne have lidt “luft under vingerne”. Vi vil ikke for langt væk, da vi begge arbejder i København. Vi troede vi med 10 mil. kunne få et drømmehus, men ak nej der blev vi klogere😂 Vi skal have noget skole i nærheden, pga børnene og ikke 1 km til en station og en Netto. Det er åbenbart for store krav. Fx er Farum for langt væk, men vi har kigget i Valby, Vanløse, Hellerup, Gentofte, Rødovre, Søborg, Brønshøj mm. Vi har travet Boligsiden tyndt og er i køberkartotek nogle steder. Vi har set virkelig meget forskelligt men vi står bare i 95% af tilfældene måbende tilbage og tænker “9.5 mio for det her dødsbo- øh nej tak!” De andre 5% bliver solgt hurtigere end vi kan nå at tænke. Har nogen fundet drømmehuset efter laaaaaang tids intens søgen, eller hvad har I gjort? Vi kigger på muligheder, på om plantegninger kan ændres, tilbygninger, udbygning etc. Så det er ikke fordi vi det behøver være indflytningsklar, synes ikke vi er vanskelige men det er markedet da blevet (herinde omkring KBH).

Vi prøver at holde en simpel økonomi, men alligevel har vi en del konti.

Som inspiration vil jeg gerne vide hvilke konti I har?

Som almindelig familie har vi følgende 7 konti:

1. Lønkonto (Små faste og variable udgifter til mig selv)
2. Privat opsparingkonto (Større køb til mig selv fx ny mobiltelefon)
3. Familiekonto (Variable udgifter til familien fx dagligvarer, børnetøj, gaver, service på biler)
4. Budgetkonto (Faste udgifter til familien fx boliglån, strøm, forsikringer)
5. Nødopsparinger (6 måneders udgifter ((Familiekonto+budgetkonto)*6))
6. Familie opsparing (General opsparing til familien fx nye ting og ferier)
7. Bilopsparing (Låner ikke til biler)

https://taenk.dk/test/laan-til-andelsbolig

Har nogle set top3 testvindere og andelsrenten? har set at Jyske har vundet med 3,45% rente